Grundlæggende genetik
Avl af Hvid, blåøjet – helt simpelt
Af Helle Svendsen
Frankerup Kaniner
Frankerup Kaniner
Genet, som giver hvid, blåøjet, kaldes wienergen (ENG: Vienna gene). Genet stammer oprindeligt fra racen ”Hvid Wiener”, som er en hvid, blåøjet mellemstor kanin med oprindelse i Wien. Denne blev i sin tid brugt til indkrydsning, og på den måde er farven blevet udbredt til mange andre racer.
I farvegenetikkens verden angives wienergenet på X-locus. (ENG: V) Hvis man beskæftiger sig lidt med farvegenetik vil man f.eks. genkende farvekoden (AA BB CC DD GG) som værende en vildtgrå kanin uden nogle anlæg for andre farver. Når vi snakker om wienergen tilføjer man også X-locus, og den vildtgrå kanin kan derfor også angives (AA BB CC DD GG XX), herved har vi beskrevet at kaninen heller ikke har anlæg for hvid, blåøjet.
Wienergenet er et recessivt (vigende) gen. Det recessive gen angives med et lille x. I det øjeblik et recessivt gen optræder i dobbelt opsætning, vil det have betydning for kaninens farve. En kanin, som modtager to recessive x-gener (ét fra hver forælder) vil altid være hvid, blåøjet (xx).
Hvis der kun er et recessivt gen hos kaninen, så vil den være wienerbærer (Xx). Wienergenet er en smule anderledes end andre recessive farvegener, i og med at det i enkel opsætning både kan optræde synligt og skjult på kaninen.
Man kan derfor opdele de wienerbærende kaniner i to slags: ·
Hvis der kun er et recessivt gen hos kaninen, så vil den være wienerbærer (Xx). Wienergenet er en smule anderledes end andre recessive farvegener, i og med at det i enkel opsætning både kan optræde synligt og skjult på kaninen.
Man kan derfor opdele de wienerbærende kaniner i to slags: ·
- Wienertegnede (synligt wienergen) og
- Wienerbærende (skjult wienergen).
Wienertegnede kaniner kan være meget forskelligartede. Nogle har små hvide aftegn på kroppen, dog oftest i hovedet eller på forben, andre har større hvide aftegn, nærmest hollænder tegninger. Andre igen har deres grundfarve, men bærer de blå øjne.
Hos wienerbærende kaniner vil man ikke visuelt kunne se på kaninen at den har wienergen, her skal man altså kende afstamningen bag for at vide det. Hvis én af forældrene er hvid, blåøjet er der garanti for at kaninen er wienerbærer. Jo længere bagud i stamtavlen der ligger en hvid, blåøjet, jo mindre er sandsynligheden for at kaninen har wienergen, men det er ikke umuligt at genet kan ligge skjult i rigtig mange generationer bagud.
Hos wienerbærende kaniner vil man ikke visuelt kunne se på kaninen at den har wienergen, her skal man altså kende afstamningen bag for at vide det. Hvis én af forældrene er hvid, blåøjet er der garanti for at kaninen er wienerbærer. Jo længere bagud i stamtavlen der ligger en hvid, blåøjet, jo mindre er sandsynligheden for at kaninen har wienergen, men det er ikke umuligt at genet kan ligge skjult i rigtig mange generationer bagud.
5 eksempler – Hvad får jeg når jeg parrer ….
1. En hvid, blåøjet (xx) med en hvid, blåøjet (xx):
Så vil hele kuldet altid blive hvid, blåøjet (xx).
2. En hvid, blåøjet (xx) med en anden farve (XX):
Så vil hele kuldet få farve bestemt efter de øvrige gener, men alle ungerne vil med garanti have wienergen (synligt eller skjult) (Xx)
3. En hvid, blåøjet (xx) med en wienerbærer/tegnet (Xx):
Statistisk set bliver halvdelen af ungerne hvid, blåøjet (xx) og halvdelen bliver wienerbærer/tegnet (Xx)
4. En wienerbærer/tegnet (Xx) med en wienerbærer/tegnet (Xx):
Statistisk set bliver en fjerde del af ungerne hvid, blåøjet (xx), en fjerdedel af ungerne vil slet ikke bære wienergenet (XX) og halvdelen vil blive wienerbærer/tegnede (Xx).
I en sådan parring vil man derfor komme i tvivl om hvem der er (XX) altså helt uden wienergen og hvem der er (Xx) wienerbærer, uden synlige tegn på wienergenet.
5. En wienerbærer/tegnet (Xx) med en anden farve (XX):
Statisktisk set vil halvdelen af ungerne ikke bærer wienergen (XX) og halvdelen vil være wienerbærer/tegnet (Xx).
Igen her vil man ikke kunne genkende ungerne uden wienergen (XX) fra de der er wienerbærende, uden synligt wienertegn (Xx).
1. En hvid, blåøjet (xx) med en hvid, blåøjet (xx):
Så vil hele kuldet altid blive hvid, blåøjet (xx).
2. En hvid, blåøjet (xx) med en anden farve (XX):
Så vil hele kuldet få farve bestemt efter de øvrige gener, men alle ungerne vil med garanti have wienergen (synligt eller skjult) (Xx)
3. En hvid, blåøjet (xx) med en wienerbærer/tegnet (Xx):
Statistisk set bliver halvdelen af ungerne hvid, blåøjet (xx) og halvdelen bliver wienerbærer/tegnet (Xx)
4. En wienerbærer/tegnet (Xx) med en wienerbærer/tegnet (Xx):
Statistisk set bliver en fjerde del af ungerne hvid, blåøjet (xx), en fjerdedel af ungerne vil slet ikke bære wienergenet (XX) og halvdelen vil blive wienerbærer/tegnede (Xx).
I en sådan parring vil man derfor komme i tvivl om hvem der er (XX) altså helt uden wienergen og hvem der er (Xx) wienerbærer, uden synlige tegn på wienergenet.
5. En wienerbærer/tegnet (Xx) med en anden farve (XX):
Statisktisk set vil halvdelen af ungerne ikke bærer wienergen (XX) og halvdelen vil være wienerbærer/tegnet (Xx).
Igen her vil man ikke kunne genkende ungerne uden wienergen (XX) fra de der er wienerbærende, uden synligt wienertegn (Xx).
Indkrydsning af andre farver
Når man avler farvevarianten hvid, blåøjet kan der være rigtig gode argumenter for at krydse med andre farver, f. eks. for at forbedre racepræget eller generelt for blodfornyelsens skyld. Men en god regel er at der altid skal parres tilbage på hvid, blåøjet for hvert andet led, idet man ellers som det ses i eksempel 4 og 5 vil miste overblikket over hvem der har wienergenet eller ej, og det videre avlsarbejde vil da være helt i blinde.
Hvilke farver kan bruges til indkrydsning? Stort set alle farver kan anvendes. Oftest vælges den vildtgrå, idet man normaltvis i denne variant kan hente det bedste racepræg. To farver er dog forbudt. Dette er Havana (brun) og Zobel, eller bærere heraf. Krydses disse ind i hvid, blåøjet avlen er der risiko for at få rubinskær i de blå øjne, hvilket bestemt ikke er ønskeligt.
Når man avler farvevarianten hvid, blåøjet kan der være rigtig gode argumenter for at krydse med andre farver, f. eks. for at forbedre racepræget eller generelt for blodfornyelsens skyld. Men en god regel er at der altid skal parres tilbage på hvid, blåøjet for hvert andet led, idet man ellers som det ses i eksempel 4 og 5 vil miste overblikket over hvem der har wienergenet eller ej, og det videre avlsarbejde vil da være helt i blinde.
Hvilke farver kan bruges til indkrydsning? Stort set alle farver kan anvendes. Oftest vælges den vildtgrå, idet man normaltvis i denne variant kan hente det bedste racepræg. To farver er dog forbudt. Dette er Havana (brun) og Zobel, eller bærere heraf. Krydses disse ind i hvid, blåøjet avlen er der risiko for at få rubinskær i de blå øjne, hvilket bestemt ikke er ønskeligt.
Er farven egnet til udstilling?
Hvid, blåøjet: Ja, bestemt. Farven er godkendt til udstilling jf. Nordisk kaninstandard.
Wienerbærer/tegnet: Som wienertegnet, nej! Som wienerbærer, ja. Her kan kaninen udstilles i den respektive farve den har (Hvis denne er en godkendt farve vel at mærke).
Det faktum at wienertegnede kaniner ikke kan udstilles, gør at wienergenet er meget uønsket hos avlere af andre farver. Står du derfor og vil sælge dine wienerbærende afkom, bør du af god skik sikre dig at køber er bekendt med tilstedeværelsen af wienergenet i afstamningen.
Hvid, blåøjet: Ja, bestemt. Farven er godkendt til udstilling jf. Nordisk kaninstandard.
Wienerbærer/tegnet: Som wienertegnet, nej! Som wienerbærer, ja. Her kan kaninen udstilles i den respektive farve den har (Hvis denne er en godkendt farve vel at mærke).
Det faktum at wienertegnede kaniner ikke kan udstilles, gør at wienergenet er meget uønsket hos avlere af andre farver. Står du derfor og vil sælge dine wienerbærende afkom, bør du af god skik sikre dig at køber er bekendt med tilstedeværelsen af wienergenet i afstamningen.