Der har været godt gang i kaninstalden den seneste tid, nye dyr er kommet til og andre har måtte lade pladsen. 2 nye avls hanner er flyttet ind, Klausen fra Tyskland og Indigo fra Sverige. Det skal blive rigtig spændende at se hvad de kan bidrage med.
Desuden har vi været på 2 udstillinger. Den første var i Svinninge som gik over al forventning. Jeg fik registreret 2 hvide med hhv 94 og 94,5 point og fik bedømt mit første hold ungdyr af egen avl som fik mellem 93 og 94 point, så det er da en god start.
Anden udstilling var i Slagelse. Her havde jeg lidt farvede dyr med, som jeg hjemmefra godt vidste ikke var i top. Dette blev så bekræftet da højeste point at tage med hjem kun rakte til 92,5. Men dagen var stadig nyttig, jeg fik en dommers syn på mine nye egern farvede dyr, og jeg ved hvad vej jeg skal i min videre avl som forhåbentlig kun kan blive bedre.